Leverandør af højkvalitets kæledyrsernæring til butikker, opdrættere, pensioner, dyrlæger og kæledyrsejere

Hvorfor skal du fodre din hund med laks?

Billede af fisk/lakse der "springer" op af en vandfald
Michaela Ansbjerg

Petland ApS

Laks er fisken over alle fisk, når det kommer til brug i hundefoder. Det er en fed fisk, som virkelig gør noget godt med dens naturligt høje indhold af Omega 3 og 6. Laks har ry for at gøre din hunds pels flot og blank samt hjælpe huden med at beskytte sig selv.

Alfa-linolsyre (ALA), eicosapentaensyre (EPA) og decosahexansyre (DHA), som findes i omega-3 olierne er særdeles vigtige. ALA findes i vegetabilske olier, mens EPA og DHA findes i fiskeolier. Det er disse essentielle fedtsyrer, der hjælper med at holde huden i god kondition. De essentielle fedtsyrer går aktivt ind og arbejder med at forbedre hudbarriere, så bakterier har vanskeligere ved at etablere sig. Mangler hunden disse beskyttende Omega 3 fedtsyrer i vækstfasen, kan du risikere, at din hvalp udvikler allergi. Det er desuden derfor, at Profine har valgt at lave et hvalpe- og juniorfoder baseret på laks, og Profines variant med kylling indeholder lakseolie, så hvalpe og unghunde ikke kommer til at mangle de vigtige fedtsyrer.

Lakseolie er tilsat de fleste af vores foderprodukter, da det er essentiel for at opretholde en normal hudfunktion. Vi har desuden Sam´s Field Lakseolie på flaske, hvis der er behov for ekstra tilskud af fiskeolie. 

Hundefoder med laks til hunde med lang pels

En flot pelsdragt er et væsentlig karaktaristika for de langhårede racer. De korthårede racer har naturligvis også gavn af den næringsrige fiskeolie, men det ses blot hurtigere på en langhåret race, når deres hud- og hårlag ikke er i bedste kondition. 

Med en laksebaseret kost, der indeholder masser af fed fiskeolie, hjælper du din hund med at genetablere hudens naturlige barriere. Det eneste, som du skal være opmærksom på ved store mængde indtag af laks er, at din hund kan få et rødligt skær.

Det skyldes, at laks indeholder carotene farvepigmenter, primært carotenet astaxanthin, som laksen får fra sin føde. Det er samme caroten, som findes i blandt andet gulerødder, tomater og rejer. Det er også det farvestof, der giver flamingoer deres smukke farve.