Leverandør af højkvalitets kæledyrsernæring til butikker, opdrættere, pensioner, dyrlæger og kæledyrsejere

Apportering – kun til jagt eller også for sjov?

Apportering - kun til jagt eller også for sjov?
Michaela Ansbjerg

Petland ApS

Er apportering kun til jagt eller også for sjov?

Vores bedste ven, hunden, skal selvfølgelig både stimuleres fysisk og mentalt. Den mest simple måde at klare begge dele på er gåture, hvor hunden får lov til at bruge snuden undervejs. En anden måde er at lære hunden at apportere, altså at hente og aflevere eksempelvis en bold. Udover at apportering både stimulerer hunde fysisk og mentalt, så finder mange hunde stor glæde i at hente ting, bære dem munden, og endda at aflevere til deres ejer.

Har nogen racer nemmere ved det end andre?

Det korte svar er ja, da der er stor forskel på de forskellige racers lyst til at apportere, og der findes racer hvor det vil være tæt på nytteløst at forsøge. Men har man en hund, der er villig til at hente ting, så vil apporteringstræning give både hund og ejer en masse kvalitetstid sammen. For de fleste jagthunde er apportering en af de færdigheder, der bruges rigtig meget tid på at træne, da jagthundes fornemste opgave er at finde, hente og bringe nedlagt vildt til deres ejer. Jægere og hundefolk, der virkelig går højt op i apporteringens finesser, kan sende deres hunde ud på flere hundrede meters afstand, få dem over søer og åer og dirigere dem præcist til det sted, hvor vildtet faldt. Men langt mindre kan også gøre det, både for jagthunde og for hunde, der udelukkende er familiehunde.

Sådan kommer du i gang.

Mange hunde tager spontant eksempelvis bolde eller pinde i munden fra de er helt små, og skal som sådan ikke lære at tage et apporteringsemne i munden. Men for at hunden skal lære, at den skal holde fast på emnet, indtil den får besked på at slippe, er det en god ide at starte helt fra bunden.

Hold fast øvelsen

Et godt sted at starte er i køkkenet, eller et andet sted inde døre, for at undgå distraktioner. Hvilket ord du bruger, når hunden skal slippe, er helt ligegyldigt, bare du bruger det samme ord hver gang, for eksempel ”SLIP”. 

  • Få hunden til at sætte sig foran dig, og kigge op på dig. Giv hunden emnet (bold, dummy eller lignende af passende størrelse og vægt) i munden, mens du siger ”apport”, ros hunden og efter kun 2-3 sekunder giver du hunden kommando til at slippe. 

  • Du skal ikke hive i emnet, men vente til hunden slipper på din kommando. Når den slipper, roser du både verbalt med lys stemme og med godbid! 

  • Gentag øvelsen fem til syv gange og hold og hold så en pause, for som med alt andet hundetræning er det bedre at træne mange gange i korte sessioner end få lange sessioner. 

  • Træn præcis den samme øvelse, præcist det samme sted og med det samme apporteringsemne indtil hunden uden problemer holder emnet, til du siger slip.

  • Nu gør du præcist det samme, som de ovenstående trin, men øger den tid, som hunden skal holde emnet til fem, seks sekunder, så til 10 – 12 sekunder osv..

  • Når du synes, at hunden har helt styr på det, træner du øvelsen et andet sted i huset, hvor du igen starter med at hunden skal holde emnet i et par sekunder og så langsomt sætter tiden op.

  • Nu kan du så begynde at træne i haven og andre steder med distraktioner.

Baglænskædning – Det næste step.

Når hunden har helt styr på at holde emnet i munden og ikke slipper, før den får slip-kommandoen, uanset hvor I laver øvelsen, er den klar til næste trin. Mange vil tænke, “nu er vi klar til, at jeg kaster emnet, hunden henter det og kommer og afleverer det til mig”. Der er dog stor risiko for, at det ikke går således, og for at minimere risikoen for fejl, og derved hjælpe hunden til at gøre det rigtige, benytter vi ”baglænskædning”. Baglænskædning er en måde at træne på, hvor man nærmest starter øvelsen bagfra og i bittesmå trin.  

  • I første trin sætter vi hunden af,  går en meter fra den, lægger apportemnet og går endnu en meter fra hunden. Her sætter vi os på hug og giver kommandoen ”apport”. Hunden vil nu hente emnet, og grundet den korte afstand fra emnet og til dig, vil hunden ikke kunne undgå at komme til dig. Bed hunden sætte sig, vent et par sekunder og giv kommandoen ”slip”. Husk ros og godbid! Man kan med fordel starte træningen i en gang eller smalt rum, så hunden ikke kan smutte til siderne.

  • Som med “hold-fast-øvelsen” gentager vi dette fem til syv gange, holder pause, træner øvelsen fem til syv gange og så videre, indtil hunden har helt styr på det.

  • Herefter kan vi langsomt øge afstanden fra hund til emnet, og fra emnet til dig, eller lave præcist det samme et andet sted. HUSK Vi ændrer kun en faktor ad gangen, for at hjælpe hunden til at forstå, hvad vi ønsker af den.

Apportering

Når vi er nået til, at vi kan sætte hunden af, lægge apportemnet 20 – 30 meter foran hunden og selv gå yderligere 20 – 30 meter væk, give kommandoen ”apport”, og hunden samler emnet op og kommer og sætter sig foran os, samt slipper emnet på kommandoen ”slip”, så er vi klar til at apportere.  

  • Nu kan vi kaste en bold eller dummy, mens hunden sidder ved vores side, give kommandoen ”apport”, hvorefter hunden henter emnet og kommer tilbage og afleverer til dig. 
  • HUSK at starte op, hvor det er nemt, for eksempel på en græsplæne eller andet sted, hvor hunden kan se emnet, og lad vær med at kaste langt. Som med alt andet hundetræning, er det succeserne hunden lærer af, så gå stille og roligt frem, og husk at belønne når hunden med ros og godbid, når den gør det, du beder den om.

Et par små fif og noget at tænke over.

Først en lille advarsel.

 Når man går langs stranden ser man ofte folk, der kaster en pind i vandet, som deres hund gladelig henter. Jeg har dog over de senere år, læst om relativt mange hunde, der er kommet grimt til skade, da de har taget den ene ende af pinden i munden og den anden ende efterfølgende har ramt jorden, med det resultat at enden af pinden er blevet banket med stor kraft op i ganen eller ned i halsen på hunden. Så for din hunds skyld, køb et par tennisbolde eller måske en dummy.

Træningstips

  • Hvis du er sur, træt eller har haft en møgdag, undlad at træne hund. Risikoen for at træningen ender med, at hunden laver fejl, er stor, fordi du er ukoncentreret og utålmodig, du har mindre overskud til at rose hunden og sidst men ikke mindst, din lunte er sikkert kort, så der er fare for, du kommer til at skælde hunden ud. På disse dage er det langt bedre at gå en tur og så hjem og hygge! Og det samme gælder, hvis hunden har en dårlig dag.

  • Træn i korte sessioner. Hvalpe kan kun koncentrere sig i ganske kort tid ad gangen, måske et til fem minutter, Unghunde lidt længere tid  og voksne hunde i op til timer, alt efter hvad de skal lave, og hvad de er vænnet til. Men et dansk videnskabeligt studie viser, at selv voksne hunde lærer bedst, når der trænes ofte, men i korte sessioner.

  • Og så er det utroligt vigtigt altid at slutte med en succes, så slut altid af med noget, du ved hunden kan, så i slutter med ros og godbid!

  • Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad din hund kan hente, få din hund til at apportere alt fra aviser, golfbolde, sutsko og en øl i køleskabet.   
 

God træning!

Christian Spang Pedersen. Hundefører og uddannet jagthundeinstruktør.