Leverandør af højkvalitets kæledyrsernæring til butikker, opdrættere, pensioner, dyrlæger og kæledyrsejere.
Leverandør af højkvalitets kæledyrsernæring til butikker, opdrættere, pensioner, dyrlæger og kæledyrsejere.
Petland ApS
Nogle hunde æder lort, det fænomen hedder koprofagi og er et emne, der bliver ivrigt diskuteret hundefolk imellem.
Det er noget lort
Spørgsmålet er for nyligt behandlet af Videnskab.dk, hvor professor ved Københavns Universitets Institut for Produktionsdyr og Heste, Björn Forkman fortæller, at der ikke findes en entydig forklaring på fænomenet.
En af de mest simple forklaringer er, at nogle hunde godt kan lide smagen.
På sitet petplace.com har dyrlæge N. Dodman skrevet en grundig artikel om koprofagi. Han fortæller blandt andet, at der som udgangspunkt er tale om en helt naturlig handling, da tæver altid vil æde deres små hvalpes lort som led i pasningen af kuldet. Det er simpelthen et overlevelsesinstinkt.
Desuden har hvalpe en ”oral fase” – en periode, hvor de undersøger omgivelserne ved at tage ting i munden. De fleste hvalpe har på dette stadie lært, at deres foder smager bedre end lort, men nogle hvalpe får ikke denne indlæring helt på plads og fortsætter adfærden.
Understimulerede og/eller nervøse hunde har øget tendens til at udvikle koprofagi, hvorfor øget stimulering via træning og leg kan hjælpe til at modvirke tendensen. Desuden er der hunderacerne imellem forskel på frekvensen af udvikling af koprofagi. Eksempelvis er fænomenet forholdsvist udbredt blandt Retrievere.
Foderet spiller ingen rolle
Adfærdsforsker ved University of California, Benjamin Hart, lavede for nogle få år siden en grundig undersøgelse af koprofagi. Det viste sig, at koprofagi var langt mere udbredt i hundehold med flere hunde, end det var hos hunde, der levede som eneste hund i en familie.
Studiet viste også, at hundens ernæring ingen effekt har på udvikling af koprofagi.
Benjamin Hart undersøgte tillige effekten af de mest udbredte produkter på markedet, der påstod at kunne afhjælpe problemet – de viste sig meget lidt effektive, da intet produkt kunne afhjælpe mere end to procent af tilfældene.
Studiet viste også raceforskelle – 38 pct af Border Collierne og 40 pct af Sheltierne udviste adfærden. Desværre var materialet for spinkelt til at identificere racer med lav tendens.
Dog fortæller Hart, at ingen pudler i studiet viste tegn på koprofagi.
