Hvornår er fedtfattigt hundefoder det rigtige valg?
For nogle hunde er fodring med gængs voksenfoder ikke den optimale ernæring. En del hunde vil have mere gavn af foderprodukter, der bedre understøtter deres ernæringsmæssige behov, især hvis der er tale om medfødte eller udviklede intolerancer. Fedtfattigt hundefoder er nok den mest almindelige type tilpassede diæt, der købes i dag.
Hvilke hunde har mest gavn af fedtfattigt hundefoder?
Selvom fedtfattige foderprodukter ikke er det bedste valg for alle, kan de gavne mange hunde. De hunde, der vil have stor gavn af en fedtfattig diæt er:
- Overvægtige hunde
- Seniorhunde
- Hunde med mave-tarmlidelser såsom inflammatorisk tarmsygdom
- Hunde med tilbøjelighed til pankreatis – bugspytkirtelbetændelse på dansk
Hvad er pankreatitis præcist?
Pankreatitis er en betændelse i bugspytkirtlen, som viser sig som alvorlige mavesmerter. Det er en meget alvorlig sygdom, som kan resultere i dødsfald..
Bugspytkirtlens formål er at producere enzymer, der hjælper med fordøjelsen. Den producerer også insulin, et vigtigt hormon, når det kommer til at regulere blodsukkerniveauet. Pankreatitis kan forekomme hos enhver hund, uanset alder eller race. Det er dog mere almindeligt hos visse racer, herunder puddel, miniature schnauzer og cocker spaniel.
Årsager til pankreatitis
Årsager til bugspytkirtelbetændelse er ikke fuldt afdækkede. Man ved dog, at fed kost kan udløse akut pankreatitis. Nogle lægemidler som kortikosteroider kan også spille en rolle. Endeligt ved man, at nogle hunde er genetisk disponerede.
Symptomer på pankreatitis
Da pankreatitis kan være enten akut eller kronisk, kan symptomerne variere. Man bør holde øje med følgende indikatorer:
- Opkastning og diarré
- Nedsat appetit
- Sløvhed
- En udspilet mave
- Rastløshed
- Feber
- Vægttab
Mange hunde har voldsomme smerter. De kan strække forbenene ud og enden i vejret som et forsøg på at lindre mavesmerter.
Søg dyrlæge, hvis du har mistanke om pankreatitis. Dyrlægen vil sandsynligvis anvende specifikke blodprøver samt ultralydsscanning.
Behandling af pankreatitis
Da pankreatitis kan være meget alvorlig, bør behandlingen påbegyndes hurtigst muligt. Hunde skal muligvis indlægges på hospitalet. Støttende pleje vil bestå af intravenøs væskeindtagelse, stærk smertelindring, antiinflammatoriske midler og en fedtfattig kost.
Forebyggelse af pankreatitis
Selvom pankreatitis ikke altid kan forebygges, er der ting, der kan gøres..
Det kan være fornuftigt at fodre hunden med fedtreduceret kost på lang sigt. Hold din hund slank; hold den helst på en Body Condition Score på 4 eller 5 ud af 9.
Mave-tarmsygdomme hos hunde
Der er en række tilstande, der kan påvirke hundens mave og tarme. Symptomer kan være kronisk diarré, periodisk opkastning, nedsat appetit eller blod eller slim i afføringen.
Årsager til mave-tarmsygdomme
Det er ikke altid let at stille en specifik diagnose. Der kan eksempelvis være tale om inflammatorisk tarmsygdom, fødevarefølsomhed, parasitter, virale og bakterielle infektioner, eksokrin bugspytkirtel insufficiens, lymfangiektasi eller fødevareallergier.
Symptomer på mave-tarmsygdomme
Når der er noget galt med fordøjelseskanalen, kan det vise sig ved opkastning og/eller diarré. Hunde optager muligvis ikke nok næringsstoffer, så de kan tabe sig, øget risiko for infektioner eller have en glansløs pels.
Medicin såsom antiinflammatoriske midler vil ofte blive ordineret. For de fleste hunde er det vigtigt med en fedtfattig, letfordøjelig kost. Der kan også være behov for et relativt højt proteinindhold i kosten til erstatning for det protein, der går tabt gennem et tarmsystem, der ikke fungerer optimalt.


